BYGGETILLADELSE
Før du bygger hus eller drivhus skal du have en byggetilladelse fra Københavns kommune – Byg & Miljø. Alle ansøgninger bliver først gennemgået af bestyrelsen, som laver en påtegning på et dokument med en tegning og projektbeskrivelse. Dokumentet skal sammen med en fuldmagt fra kolonihaveforbundet, som vores formand skal skrive under, sendes til Københavns Ejendomme, som skal give en ejerfuldmagt der skal bruges som en del af de dokumenter der skal uploades i ansøgningen hos Byg & Miljø.
Dette gælder både for havehuse, husvogne og drivhuse. Hvis ansøgningen mangler oplysninger, kan behandlingen tage længere tid. Derfor er det vigtigt, at ansøgningen er rigtig fra begyndelsen. En byggeansøgning skal indeholde:
- En situationsplan af husets placering på grunden. Husk at angive afstand til skel på alle sider.
- En tegning med plan og snit af facade. Vedlæg gerne billeder.
- Husets mål, både højde, længde, bredde, areal og størrelse på evt. udhæng.
- Information om de materialer, der bliver brugt til huset. Spørg forhandleren, hvis du er i tvivl.
- Ejerfuldmagt fra Københavns Ejendomme
- Fuldmagt formular der downloades i ansøgningen “center for bygninger” som skal underskrives af AFØ’s formand.
Vi minder om, at du IKKE må påbegynde byggeri eller fundament, før byggeansøgningen er færdigbehandlet. Køb derfor ikke hus og materialer før byggetilladelsen er i hus.
Husk, at trykimprægneret træ ikke er tilladt noget steds i haverne, dette gælder naturligvis også for remme og bundrammer til huse. Huset skal rottesikres (se separat afsnit nedenfor). Vurderingsudvalget vil besigtige byggerier både under og efter opførelsen.
Ansøgningen skal være letlæselig. Vi vil meget hellere modtage en ansøgning på 2-3 sider, end en komprimeret ansøgning, hvor tekst, kort og billeder er klemt ned på en side.
Hvis du har spørgsmål vedrørende udformningen af ansøgningsdokumentet med tegning og projektbeskrivelsen, så kontakt bestyrelsen på formanden@oekohaver.dk.
Det færdige ansøgningsdokument skal sendes til formanden pr. e-mail: formanden@oekohaver.dk
Bestyrelsen gennemgår hurtigst muligt projektet og returnerer dokumentet med påtegningen.
Hvis du har yderlige spørgsmål i forbindelse med byggeri, skal henvendelser ske direkte til Teknik-og Miljøforvaltningen, Center for bygninger, Njalsgade 13, 2300 København S – www.kk.dk/kundecenter-byggeri – www.kk.dk/kolonihavehus-byggeri
Hent Kolonihaveforbundets vejledning i forbindelse med opførelse af nybyggeri ved at klikke her!
Se Københavns Kommunes vejledning til opførelse og ombygning af kolonihavehuser her!
Amager Fælled Økohaver – Anbefalinger til bæredygtige havehuse
Hvad menes med bæredygtige huse?
Et hus er bæredygtigt, når der i hele bygningens levetid bliver taget hensyn til bygningens virkning på miljøet.
Miljøhensynet i huset gælder i tre faser:
- Under opførelse.
- Ved brug og vedligeholdelse.
- Ved nedrivning, bortskaffelse og genanvendelse.
I et bæredygtigt hus er der brugt miljøvenlige materialer, og energi- og ressourceforbruget er reduceret. Det handler om, hvordan byggematerialerne er blevet fremstillet, transporteret, og den måde, de bliver anvendt i huset og vedligeholdt på. Der skal også bruges minimal energi til opvarmning og i stedet prioriteres alternative opvarmningsmetoder som f.eks. sol- og jordvarme. Ved nedrivning af huset skal materialerne overvejende kunne genbruges eller bortskaffes med minimal brug af energi og anden belastning af miljøet – hvis de f.eks. efterlader stoffer, der ikke kan nedbrydes. (Kilde: Bolius)
Hvad kan du gøre for at bygge et bæredygtigt hus?
- Der eksisterer pt. ikke nogle officielle lister med anbefalinger af hvilke materialer “man må og ikke må” anvende i bæredygtige bygninger. Men der findes en række mærkningsordninger og forskellige hjemmesider, der beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri, hvor man kan søge information om materialer og vedligeholdelse af sit hus.I et bæredygtigt hus er der gjort en række tiltag for at skåne miljøet. I større huse lægges der stor vægt på energiforbruget i bygningen, men eftersom vores havehuse har en meget begrænset størrelse og i øvrigt uden tilførsel af vand og el, er der andre steder det er mere oplagt at sætte ind. For eksempel ved anvendelse af miljøvenlige materialer under opførsel og vedligeholdelse af husene.Generelt er træ et meget miljøvenligt materiale og levetiden er under de rette betingelser praktisk talt ubegrænset. For at undgå at bruge træbeskyttelse kan man vælge en type træ der er selvimprægneret som for eksempelvis tuja eller lærk. Hjemmesiden: http://www.trae.dk/ har en liste over forskellige træsorters levetid. Vælg fortrinsvis FSC eller PEFC mærket træ, der garanterer at træet stammer fra en bæredygtig skovdrift.Hvis du vælger at behandle dit hus, anbefales det, at du anvender produkter, der enten er svanemærket eller har EU’s blomstermærke.Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for: At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori, at der er taget hensyn til din sundhed, at kvaliteten er god.Blomsten og Svanen er frivillige ordninger for producenter. Der kan derfor være produkter uden de to mærker, som også lever op til kravene. Men det kan være meget svært som almindelig forbruger at se, om et produkt lever op til de samme standarder som de mærkede produkter. Derfor anbefaler IMS (Informationscenter for Miljø og Sundhed), at du køber blomst- og svanemærkede produkter, når du har muligheden. Men du kan også anvende en række naturmaterialer som for eksempel linolie eller trætjære.Her er en liste over en række bæredygtige initiativer, du kan bruge på dit nye havehus:• Brug lokalt producerede materialer, der ikke er belastet af et stort transportenergiforbrug.• Brug produkter der er svanemærket eller mærket med EU-blomsten.• Brug ubearbejdede eller kun lidt bearbejdede materialer, hvor der er brugt et minimum af energi til bearbejdning.• Brug helst FSC- eller alternativt PEFC-mærket træ.• Brug materialer, der kan genbruges direkte eller kan bruges igen efter en let bearbejdning.• Brug genbrugsmaterialer.• Brug gerne selvimprægnerende træ såsom lærk eller tuja.• Skal der bruges imprægnering eller maling, brug da miljømærkede produkter.• Forbered opsamling af regnvand.
Rottesikring
Der er desværre rotter i vores område, og det er nødvendigt at tage forholdsregler mod dem, så de hverken kan komme ind i husene eller ind under dem.
Da der ikke må laves fundament under vores havehuse, er det vigtigt at alle sikrer deres huse mod rotter. Det lugter meget grimt, hvis en rotte lægger sig til at dø under et hus, fx fordi den har spist af den rottegift, som flere foreninger i området lægger ud. Husk, at man aldrig bør opbevare madvarer i sit hus, da rotterne kan lugte dem og vil forsøge at trænge ind i huset nedefra.
Vi har heldigvis ikke oplevet rotteproblemer i vores haver endnu, men rotter er et stigende problem i København – også i haveforeninger. Bestyrelsen har sammen med den lokale skadedyrsbekæmper, Michael Møller fra Københavns Kommune, været ude og se på vores forening med “rottebriller” på. I store træk var Michael tilfreds med den måde, vi havde grebet tingene an på, men han gav et nogle gode råd, som hermed givers videre.
Hvorfor rottesikre?
Rottesikring handler om at forhindre rotter i at lave rede. Det er ikke for at forhindre eksempelvis døende rotter i at udånde under huset. Rotter har ikke lyst til at lave rede, hvis de kan ses udefra, så små huse som vores opført på punktfundament, hvor man kan se hele vejen igennem under huset (dvs. ingen mørke kroge), er ikke attraktive for rotter.
Rottesikring i praksis
Vi har pligt til at rottesikre, og det skal indgå i byggeansøgninger, at man er opmærksom på dette. I praksis rottesikrer vi ved at montere tætmasket, galvaniseret trådnet, ilderhegn eller lignende hele vejen rundt om husene for at forhindre rotterne i at komme ind og bygge reder under dem. Hønsenet er ikke kraftigt nok til at holde rotterne ude. Det er nemmest at foretage rottesikringen, når man etablerer huset.
Netmasker skal være under 2 cm på den ene led. Rektangulære masker som ved toiletbygningen er ok. En åbning svarende til en (stor) tommelfinger er nok til, at en rotte kan komme igennem. Nettet skal være galvaniseret eller betrukket med plastik, så det ikke ruster. Læg evt. grovmasket net dobbelt og lidt forskudt for at skabe mindre masker. Ingen af de rottesikringer, der var udført i haverne, gav anledning til anmærkninger. Men ikke alle har desværre husket at rottesikre (også selv om de har beskrevet, at de ville gøre det), så hvis du har byggeri, så gå lige en tur rundt og tjek, om alt er i orden – og ellers så gør noget ved det.
Letteste måde at rottesikre på er at grave nettet mindst 25 cm (et spadestik) ned og føre det vandret 40-50 cm ud (i retning væk fra huset) under jorden. Det passer cirka med nettets rullebredde. Dermed kan rotten ikke kan grave sig længere ned og komme under nettet. Rotten kan forsøge at grave længere tilbage/væk fra huset – det sikrer det vandrette net. Luksusudgaven er at bruge eternitplader, som skal graves 60 cm ned langs med husets sider. Men det er hårdt arbejde og kan destabilisere husets fundament.
Oplag langs huse: Pas på!
Pas på med oplag langs huse – det skaber ly og dermed redemuligheder. Løft genstandene op fra jorden. Dette er desværre et problem rundt omkring i vores forening, men det ser også ud til at være den største udfordring, vi har.
Fodr ikke rotterne
Pas på med grøntsager etc. der ligger løst (kasserede kartofler, gulerødder osv.) på grunden og saml nedfaldsfrugt op: Put det i lukket kompostbeholder. Ingen fladekompostering af madvarer (gulerødder osv.): Det er rottemad. Åben kompost giver i princippet redmmulighed men ikke et problem, så længe der ikke også er mad dvs. kasseret frugt og grøntsager. Fodr kun fugle i moderate mængder dvs. ikke mere end til en dags forbrug, for når fuglene får revet foderet ned på jorden, bliver det rottemad.
Jeg har set rotter i min have – hvad gør jeg?
Orienter bestyrelsen på bestyrelsen@oekohaver.dk samt anmeld det til Københavns Kommune på http://www.kk.dk/rotter
Læs mere om rotter hos Miljøstyrelsen: http://svana.dk/vand/rottebekaempelse